Jeg hjælper organisationer, foreninger og virksomheder med at formidle komplekse emner på en måde, der er klar, relevant og engagerende. Som journalist og kommunikationskonsulent har jeg mere end 10 års erfaring med digital kommunikation, indholdsproduktion og formidling. Jeg skriver artikler, webtekster, nyheder, medlemskommunikation og andet indhold, der gør det lettere for modtageren at forstå budskabet og handle på det.

Gennem årene har jeg arbejdet med emner inden for blandt andet arbejdsliv, sundhed, forskning. sociale indsatser og bæredygtighed. Fællesnævneren er interessen for at omsætte faglig viden og komplekse problemstillinger til kommunikation, der giver mening for målgruppen.